Menu

Den evige begyndelse

Som forældre til et barn med multiple funktionsnedsættelser har Pia Lindved oplevet, hvordan der, når barnet placeres i et nyt miljø, igen og igen startes helt forfra i mødet mellem barn og omverden. En afgørende ændring i mødet mellem barnet og omverdenen er sket, efter at ”livshistorie”, som pædagogisk metode, er taget i brug. Dette har øget omverdenens forståelse af barnet, og har betydet, at mødet kan udvikle sig til en personlig jeg-du-relation til glæde for begge parter.

Alle kan have gavn af at gøre en ny begyndelse; at starte på en frisk, skifte job, flytte til et andet miljø eller lignende, og selv om det kan være en stor belastning, ja, det kan ligefrem skabe krisetilstand, så er de fleste skift, vi udsættes for i sidste ende heldigvis som regel udviklende og fremmende, når det gælder raske, normalt fungerende mennesker.

Anderledes er det, når der er tale om børn med multiple funktionsnedsættelser; børn uden verbalt sprog. For dem kan forandringer, miljøskift, mødet med nye mennesker næsten udelukkende være en belastning. Som forældre til et barn med multiple funktionsnedsættelser, kan man gang på gang være vidner til at barnet bliver taberen ved miljøskift.

For uden verbalt sprog, vanskeligheder med at forstå og uden sin fulde førlighed kan det være uhyre vanskeligt for barnet at give udtryk for sine ønsker og behov.

For personalet kan det være vanskeligt at finde ud af, hvem barnet er, når det ikke kan udtrykke sig verbalt. Sygehusvæsenet, de sociale myndigheder, PPR, ergoterapeuter m.fl. har utvivlsomt alle beskrevet de problemer, det pågældende barn måtte have.

Disse meterhøje bunker med beskrivelser, giver imidlertid ikke noget fyldestgørende og brugbart billede af barnet, fordi beskrivelsen er klinisk og ikke beskæftiger sig med, hvem barnet er som person. I et nyt miljø prøver omsorgspersoner sig ofte frem, gør sig deres egne erfaringer og opbygger efterhånden en viden og forståelse af barnet. Der kan imidlertid gå lang tid, inden der skabes kontakt og etableres en brugbar kommunikation, så barnet føler sig set, mødt og forstået.

For vores vedkommende har det været Herbor, der var årsag til gennembruddet i formidlingen af Anne Mettes livshistorie. Billederne fra skolen, hjemmefra, fra aktiviteter og ture giver et omfattende og nuanceret billede af Anne Mette og hendes evner, interesser og relationer. Personalet i skolen kan kigge ind i hendes liv og se, hvad der rører sig, og fordi hun nu kan vise dem hvilke billeder, der betyder noget for hende, fortæller hun hermed sin version af historien.

Når billeder er bedre end det skrevne ord til at fortælle historie, er det, fordi det ikke er tolket som en historie, der har været inde omkring et andet menneskes bevidsthed. Man er på en måde tættere på barnets virkelighed.

Herbor bruges i dagligdagen i skole og aflastning, og er i nogle tilfælde blevet afprøvet i forbindelse med miljø og personaleskift. Det har været overordentligt positivt i form af bl.a.

  • Øget bevidsthed om sit eget barns historie, interesser, evner og fokus.
  • Bedre og mere sammenhængende og målrettet formidling af historien overfor omverdenen.
  • Glæden over at barnet kan få del i formidlingen af sin egen historie, og derved få en bedre kontakt med sin omverden og en bedre relation til mennesker omkring sig og blive forstået bedre.
  • Personalet får en dybere forståelse af barnet.
  • Øget samarbejde, fordi der via den synliggjorte historie skabes en fælles platform hvor professionelle, forældre og barnet kan begynde fortællingen.

Med den fælles viden kan der foregå dialog om retningen i arbejdet, hvor parterne er ligeværdige medspillere. Det bliver en ny begyndelse, men man skal ikke ikke længere starte forfra.

Vores oplevelse med Herbors muligheder i forhold til Anne Mette er fortsat positiv, da vi ved hjælp af de pædagogiske redskaber bliver klogere på Anne Mette, ligesom hun stadig synes at udbygge sine relationer, udvikle hukommelsen og kommunikationen via Herbor.

Den tidligere evige begyndelse er blevet til en fortsat udviklende livsfortælling.