Menu
  • Skrevet af Dorthe Sørensen

Hey, har du en e-mail adresse?

Hey, har du en e-mail adresse?

En mors synspunkt om nødvendigheden og vigtigheden af at have adgang til sociale netværksværktøjer

Skal mennesker med funktionshæmning ikke have adgang til de samme teknologiske kommunikationsmuligheder som alle andre?

Som mor til Tobias, der er en skøn udviklingshæmmet dreng på 12 år, har en af mine største bekymringer været, hvordan jeg dog kunne støtte vores dreng i at få opfyldt hans behov for ligeværdige sociale relationer.

Min største frygt har været tanken om ensomhed og hvad det kan føre med sig når voksenlivet indtræder. Det har ligget mig meget på sinde at kunne give Tobias et godt fundament, så han vil være rustet til et socialt voksenliv med venner og bekendte. Det har dog ikke været så let, da kammeraterne fra skole, aflastningstilbud, m.m. ikke bor rundt om hjørnet. Samtidig er det faktum at funktionsnedsættelsernes betydning og ofte geografiske forhold kræver resurser og planlægning hvis man for eksempel vil lave en aftale om at overnatte hos hinanden. En dreng som Tobias har ganske enkelt færre gode venner, og har svært ved selv at finde frem til nye bekendtskaber, der igen har svært ved at vedligeholde venskabet. Så trods vores anstrengelser kan jeg konstatere, at det har haltet lidt i forhold til udvikling af sociale kompetencer hos vores dreng.

Visuelt baseret fjernkommunikation

For to år siden fik jeg via mit arbejde kendskab til en simplificeret form for Skype, som Tobias fik lov til at prøve. På daværende tidspunkt var Tobias ikke særlig computer interesseret, så jeg håbede på at det ville vende, hvis han kunne se et formål med at bruge Skype. Jeg skrev rundt til familie og venner, og mange var parat til at tale med Tobias når han ringede op. Vi fik et webkamera og sikrede os, at kontaktpersonerne også havde det. Det blev en kæmpe succes, for pludselig kunne Tobias helt selvstændigt og uafhængig af os få kontakt til andre og det kunne ske lige så ofte som han lystede. I dag har Tobias også fået skolekammerater på sin implificeerede Skype, og de kan Skype sammen i timer. De ser film hver for sig og kommentere filmen til hinanden, de finder musik og film til hinanden på Youtube, spiller guitar og er i bund og grund sammen uden at være det fysisk. Det har udviklet Tobias meget positivt. Fra at andre skulle styre samtalen og Tobias svarede med et ja eller nej, er han nu lige så styrende, og har fået en vidunderlig udviklende nysgerrighed på andres gøren og laden, som han kan spørge ind til. Det har også været med til at udvide hans ordforråd, ord forståelse samt sætningsdannelser og lært ham lidt pli og etik i forhold til adfærd i cyberspace.
Jeg mener ikke at det at være sammen på denne måde er en fuldstændig erstatning for det fysiske samvær, men et helt enormt godt, effektivt og udviklende supplement, og jeg glæder mig over, at vi som familie.

Billed- og skriftbaseret kommunikation

Tobias er nu også blevet introduceret til internetværktøjet Herbor, der er et simplificeret mail program, en billedudvekslingsplatform, kalenderfunktion og meget mere. Den største fordel ved Herbor er, at alt der er skrevet kan læses op. Man kan lave forhåndsudfyldte mails med indhold som ”hvordan går det”, ”skal vi lege sammen”, ”har du lyst til at besøge mig” og fødselsdags hilsner, som Tobias ved få klik kan sende af sted. Tobias har også fået smag for kalenderfunktionen, da han her kan få læst sine aftaler op. For eksemmpel kan jeg gøre hans hverdag forudsigelig ved at beskrive hvad der skal ske hos lægen og andre steder, som han derved kan få læst højt. I Herbor er en funktion, Skrivevenner, hvor man kan finde elektroniske pennevenner, men denne mulighed har vi endnu lidt til gode.
I Herbor kan man oprette fotoalbums med tekst og tale, og Tobias har selv bestemt hvilke billeder der lægges ind, han har inviteret andre til at se hans ”hjemmeside”, og folk har skrevet tilbage til ham både på mail og i hans gæstebog, der også er en del af værktøjet.
For Tobias er dette hans ”Facebook”, og som mor er jeg meget tilfreds med at han har sin ”Facebook” i et beskyttet forum, som ikke er offentlig og kun Tobias bestemmer over.
Det tegner rigtig godt med interessen for Herbor. Han har allerede sendt mails af sted, hvor han selv har skrevet indholdet og virkelig fundet en motivation for at anvende skriftsproget. jeg håber dermed at det kan bidrage med større læse og skrive kundskaber i fremtiden.

Jeg er overbevist om, at Tobias med disse internetbaseret kommunikationsmuligheder kombineret med det vi gør i forvejen, får mulighed for et godt socialt fundament og at ensomhed dermed ikke bliver et emne i hans verden.
Jeg er som mor fuld af begejstring over de mennesker der udvikler programmer med alle former for pædagogiske overvejelser for, hvordan Tobias og hans målgruppe kan være med på beatet. Dette i samme selvstændige grad som i normal verdenen, og former det således at det rammer og kan fungere for så mange som muligt.
Jeg håber med dette, at det pædagogiske faglige personale rundt om i landet får viden om disse fantastiske muligheder, og derved kan følge med i samme udviklingsbaner, som de mennesker man arbejder for - har mulighed for at få. Det kræver nemlig hjælp, både til opsætning og teknik, men denne teknik er kommet for at blive hos os alle, og udviklingen bliver ikke mindre i fremtiden, tværtimod er jeg sikker på.